Bord til altanen

Er du på jagt efter det perfekte bord til altanen?

Er du på jagt efter det perfekte bord til altanen? Sommeren er over os, og hvad er bedre end at gå ud på sin altan med et iskoldt glas iskaffe og nyde solens varme stråler ved boligen? Desværre er der mange af os, som ikke har fået indrettet os på altanen, og et bord til altanen er bestemt et must, hvis man skal have glæde af udendørsarealet.

Læs med i denne artikel, og bliv klogere på, hvilke borde der egner sig godt til at stå ude på altanen. Vi har været på jagt i internettets skønne webshops, og fundet inspiration og gode bud på borde til altanen.

Vælg et lille bord til altanen

Med mindre du har – hvilket er de færreste der er i den heldige situation – en meget, meget stor altan, så sørg for at vælge et bord, der ikke er for stort. Det kommer nemlig hurtigt til at tage hele pladsen, og i virkeligheden behøver bordet ikke at være stort for at være funktionelt. Der skal gerne være plads til at to mennekser kan sidde og spise sammen ved det, men ellers er et mindre bord perfekt, da det giver mere plads til at man kan slænge sig på de få udendørs kvadratmeter.

Altanbordet skal kunne holde til regn

En anden meget vigtig ting at have med i overvejelserne når det gælder et nyt bord til altanen, er at det skal kunne holde til vand. Når det star ude på altanen bliver det udsat for meget mere slid end hvis det stod indenfor, og derfor skal du eks. ikke vælge et smukt og gammelt egetræsbord, som lynhurtigt vil lade vand sive igennem og blive grimt. Du kan dog sagtens vælge et træbord, men husk at sikre dig, at det er behandlet, så det kan tåle at stå udendørs.

Vælg et bord i en hyggelig stil

Altanbordet behøver ikke at være højeste mode eller nyeste indretningstrend. Stemningen på altanen skal nemlig først og fremmest være hyggelig, og lægge op til skønne timer med rosé og gode snakke. Derfor gør du klogt i at vælge et bord, som associerer hygge og ikke nødvendigvis er super stilfuldt eller har rene linjer. Hvis du kombinerer det med masser af hyggepuder, kulørte lamper, grønne planter og slumretæpper, så er der lagt i ovnen til en perfekt sommer med søde gæster og masser af sol på altanen.