BORDDÆKNING MED STIL

Halvdelen af middagsoplevelsen er det visuelle – vi ved alle, at smukt præsenteret mad bare smager bedre. Og det gælder ikke kun den kunstfærdige ret på en restaurant, det gælder også den mad, som vi laver til os selv og vores gæster i hjemmet. Og intet kan skabe god hverdagsstemning som et smukt dækket bord til hverdag og fest. Og uanset om du er til knald på farverne eller klassisk minimalisme, kan du med få virkemidler dække et smukt og indbydende middagsbord.

Det klassiske

Brug dit bedste gæstestel og dæk op med fade og glas som da mormor var barn. Det klassiske går aldrig af mode, og kan gives et mere moderne anstrøg med en moderne vase eller nyere kollektioner af klassikere – f.eks. enkelte elementer i megamusel. Kodeordene er stil, elegance og enkelthed.

Naturligt

Bring naturen ind på bordet med en super skandinavisk borddækning med træstubbe, rustikke blomster og grene og enkelt bestik, der ikke tager opmærksomheden fra naturelementerne på bordet. Perfekt til et påskebord, hvor pyntningen f.eks. kan kombineres med små vagtelæg og påskeliljer.

Retro

Gå efter stentøj, farvet glas og geometriske mønstre i de klassiske retrofarver. Et retrobord gør sig særligt godt på et spisebord i teaktræ med klassiske retrostole til.

Nordisk

Lad den nordiske minimalisme gå igen i din borddækning – hvidt stel, kølige pastelfarver og minimalistisk bestik er vejen til den skandinaviske stil på spisebordet. Pynt evt op med enkle elementer i geometriske former og naturmaterialer.

Personligt

Giv den gas med arvestykker og loppefund i et eklektisk og farvestrålende mix – her sætter kun fantasien grænser, og det er din egen personlige smag, der definerer, hvad der er god stil. Det kan være svært at gennemføre, men når det lykkes, er det til gengæld noget af det mest imponerende.

Læs også:

Én kommentar til “BORDDÆKNING MED STIL”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.