Tvis Køkken

Tvis er et større dansk køkkenfirma

Tvis er et større dansk køkkenfirma, der leverer køkkener i den lidt øvre mellemklasse, dvs. en anelse dyrere end f.eks. HTH og Vordingborg. Til gengæld er der så også kræset lidt ekstra for detaljerne, og der er flere muligheder for specialløsninger og særligt tilpassede produkter. Virksomheden er grundlagt for mere end 50 år siden og sælger i dag køkkener igennem et landsdækkende netværk af forhandlere.

Hos Tvis kan du booke et møde på forhånd

Hos Tvis kan du booke et møde på forhånd, så du er sikker på, at der er tid og ro til at få den gode, personlige betjening, og som udgangspunkt får du hos Tvis full service med levering, samling og montering. De er kendt for materialer og håndværk i en god dansk kvalitet og har en lang række forskellige køkkenmuligheder, primært inden for det rimeligt klassiske – så Tvis er måske ikke det rette valg, hvis du vil skeje ud og have et køkken i den mere sprælske ende af skalaen.

Læs også:

Boform

Boform er baseret i Aalborg

Boform er baseret i Aalborg og sælges igennem en række selvstændige forhandlere på tværs af landet. Der er tale om et luksuskøkken i den dyrere ende af skalaen, til gengæld følger både design, finish og service så også med prisen. Især ift. design er Boform blandt markedets mest innovative, og de var bl.a. blandt nogle af de første til at introducere det siden så populære grebsløse køkken i form af deres model Line, der allerede så dagens lys i 1980.

Generelt er det på design og æstetik

Generelt er det på design og æstetik, at Boform ønsker at adskille sig fra mængden, og det kan ses. Hvis du leder efter et køkken, der emmer af skandinavisk minimalisme og eksklusive detaljer, er Boform et godt bud på et køkkenfirma, der matcher dine behov.

Se også:

Designa

Designa er endnu et dansk køkkenfirma

Designa er endnu et dansk køkkenfirma, der placerer sig økonomisk blandt de bløde mellemvarer, med fokus på de billige, tilgængelige køkkener for førstegangskøberen. Vælger du et mindre, enkelt køkken fra Designa, kan du slippe med helt ned til omkring 15-20.000 kroner. Det kræver så også, at du selv henter, samler og monterer dit nye køkken. At Designa er en relativt billig løsning, betyder dog ikke, at du ikke kan få dit nye køkken, som du ønsker det. Designa har en lang række fagfolk ansat, der gerne hjælper dig med at specialdesigne et nyt køkken efter dine drømme. Så bliver det selvfølgelig også lidt dyrere, end den billige byg-selv-løsning.

Designa er gode til de kreative og individuelle løsninger

Designa er gode til de kreative og individuelle løsninger, og med mere end 30 butikker på tværs af landet, er det nemt at komme til en Designabutik og se deres mange muligheder med egne øjne. Designa har også en god hjemmeside, hvor du nemt og hurtigt kan få lidt inspiration, og se de mange flotte køkkenmuligheder.

Læs mere her:

JKE Design

JKE Design er en af de største køkkenproducenter i Danmark

JKE Design er en af de største køkkenproducenter i Danmark, og prismæssigt befinder dig sig i mellemklassen lige som f.eks. HTH, Invita og Svane Køkkenet. Også i forhold til design, finish og holdbarhed kan JKE langt hen ad vejen sammenlignes med sine største konkurrenter, og den største differentiering finder du måske i den enkelte køkkenkonsulent – eller hvis JKE har lige præcis det design, som du falder for.

JKE har omtrent 30 butikker på tværs af landet

JKE har omtrent 30 butikker på tværs af landet, så der er rig mulighed for at se deres forskellige køkkenmodeller med egne øjne og få en snak med en køkkenkonsulent om dine ønsker. De har også en god og informativ hjemmeside, hvor du kan se alle deres køkkener – fra traditionelle landkøkkener til hvid højglans eller skandinavisk minimalisme i sortbejdset træ.

Læs mere om:

Vordingborg Køkken

Vordingborg Køkken er endnu en af de store aktører i det billigere mellemklassesegment

Vordingborg Køkken er endnu en af de store aktører i det billigere mellemklassesegment. Med priser helt ned omkring 20.000 kroner, er det et af de mærker, som det er relevant at kigge på, hvis dit budget er begrænset. Vordingborg Køkken leverer gerne full service og starter som regel et køkkensalg med at komme hjem til dig og opmåle og komme med forslag – du kan dog også vælge at selv gøre lidt mere, og dermed slippe billigere. Vordingborg Køkken har butikker 25 steder i Danmark, hvor du med selvsyn kan se, om noget i deres sortiment falder i din smag.

Læs mere her:

Invita

Det er ikke et Invita køkken….

De fleste kan huske reklamerne: Det er ikke et Invita køkken, det er et Lars og Mette køkken. Og det illusterer egentlig meget godt Invitas tilgang til køkkener. Hos Invita får du hjælp fra start til slut, og processen starter altid med, at du får besøg af en fagmand i dit hjem til en opmåling og en snak om dine ønsker.

Invita laver skræddersyede løsninger tilpasset dig

Invita laver skræddersyede løsninger tilpasset dig, og sørger for det hele, så du blot skal læne dig tilbage og vente på, at dit drømmekøkken er klar til brug. Du kan dog godt få lov til at selv montere, men lader du Invita om arbejdet, får du 5 års yderligere garanti. Rent prismæssigt ligger Invita i mellemklassen med priser fra omkring 50.000 og op til 250.000 afhængigt af dine ønsker og behov. Invita er især gode til individuel tilpasning og sparring, og den gode dialog gøres nemmere af, at Invita har mere end 35 butikker fordelt på tværs af landet.

Invita har rigtig mange forskellige og kreative muligheder

Invita har rigtig mange forskellige og kreative muligheder, så med dem i hånden er det nemt at få et unikt og skræddersyet køkken, som ikke ligner alle andre.

Læs også:

Kvik Køkken

Kvik – alle har ret til et fedt køkken

Kvik – alle har ret til et fedt køkken. Og med et Kvik-køkken kan du også få det til en relativt overkommelig pris. Kvik er en stor, landsdækkende kæde med en lang række franschisetagere, og deres model fokuserer særligt på de lidt billigere køkkener, som er økonomisk tilgængelige for de fleste. Kvik profilerede sig som nogle af de første i Danmark med det såkaldte “samtalekøkken”, der siden har gået sin sejrsgang og i dag er udgangspunktet for de fleste køkkenfirmaer.

Hos Kvik får du god rådgivning fra start til slut

Hos Kvik får du god rådgivning fra start til slut, og de tilbyder gerne at levere, samle og monterer. Der lægges dog meget op til, at Kvik er en god mulighed for dem, der ønsker at gøre det selv og dermed få en billigere pris. Kvik er altså en god løsning til dig, som selv vil gøre meget af arbejdet, vil have et køkken i den billigere ende, men stadig sætter pris på god og personlig betjening i en butik i dit nærområde.

Læs også:

Svane Køkken

Svane er en af de andre store spillere på det danske køkkenmarked

Svane er en af de andre store spillere på det danske køkkenmarked, og de har pt. 24 butikker på tværs af Danmark. Her tilbyder de, at en af deres køkkenkonsulenter hjælper dig igennem hele processen fra start til slut. Deres helt store force er dog deres gode hjemmeside. Her kan du i ro og mad selv sidde og lege med designet af dit nye køkken, og få god inspiration og idéer til, hvordan du får mest muligt ud af dit rum. Hjemmesiden giver også et godt overblik over deres mange forskellige køkkenmodeller.

I branchen er Svane kendt for at være et af de firmaer i mellempriskategorien

I branchen er Svane kendt for at være et af de firmaer i mellempriskategorien, der leverer den bedste kvalitet – og det gælder både finish og holdbarhed. Udover dette minder de på mange måder om andre af de store spillere, så her må dit valg også i sidste ende afhænge af, hvilken producent der har lige det køkken, der falder i din smag.

Læs også:

IKEA

IKEA er det perfekte valg til dit nye køkken

IKEA er det perfekte valg til dit nye køkken, hvis du har en begrænset økonomi og vil have mange valgmuligheder. Kan du opmåle og montere selv, kan du få et basiskøkken hos IKEA til under 10.000 kroner, og den pris er der næppe nogle af konkurrenterne, der kan slå.

Du kan vælge imellem et utal af fronter, bordplader og modeller, og fordi priserne hos IKEA er så rørende, kan du også vælge at slå dig lidt mere løs i tryg viden om, at hvis et orange højglanskøkken ikke lige er sagen om 5 år, kan du skifte låger uden at ruinere dig totalt. Hos IKEA kan du få alt fra det super minimalistiske til det mere spraglede, og du kan finde alt fra klassiske landkøkkener til topmoderne grebsfri højglansdesigns. Det er desuden muligt at i vid ustrækning at skrue op og ned for prisen ved at vælge hhv. de billigste eller de mere eksklusive løsninger. Og i dag har IKEA faktisk et rigtig godt ry, når det kommer til holdbarhed, så bare fordi det er billigt, betyder det ikke nødvendigvis, at det holder sig pænt i kortere tid end konkurrenternes modeller.

IKEA lægger op til, at du ved at opmåle og montere selv

IKEA lægger op til, at du ved at opmåle og montere selv, kan få dig et super billigt køkken.  Men der er selvfølgelig hjælp at hente, hvis du hverken er kreativ eller tilstrækkeligt praktisk begavet nok til at selv stå for det hele. I møbelhusene står der køkkenfolk klar til at hjælpe, og du kan få totalopmåling og montering foretaget af fagfolk til en ekstrapris. Du kan også købe dine hvidevarer i IKEA, og de er som IKEAs øvrige køkkenlinie prissat meget konkurrencedygtigt og i øvrigt udviklet i samarbejde med anerkendte hårde hvidevarefirmaer.

Læs også:

HTH

HTH er en af Danmarks absolut førende køkkenkæder

HTH er en af Danmarks absolut førende køkkenkæder, og størrelser kommer til udtryk i både antal af butikker og muligheder. Derfor er HTH et godt sted at starte for dig, der er helt på bar bund ift. hvad du ønsker dig i dit nye køkken. Med mere end 30 butikker i hele landet, kan du nemt finde en HTH tæt på, og ved at se deres mange modeller komme tættere på, hvilken type køkken, du ønsker dig.

Det er ikke kun i køkkenmodeller, at mulighederne er mange med HTH. Også ift. hvor meget du ønsker at gøre selv, har du stort set frit valg, og priserne afspejles derefter, med de billigste muligheder nede omkring 25.000. Du kan vælge et gulpris-køkken, hvor du selv monterer alt, og dermed får et super billigt køkken, samtidig med at du kan få en køkkenkonsulent ud og hjælpe med at realisere dine drømme. Eller du kan gå hele vejen med gør-det-selv og designe og bestille dit nye køkken online på HTH’s hjemmeside. Har du brug for mere hjælp end det, tager HTH dig gerne i hånden hele vejen fra planlægning til totalmontering – det kommer alt sammen an på dine ønsker, og selvfølgelig din økonomi.

Ift. til stilen på HTH’s køkkener, fornægter størrelsen sig ikke. De har køkkener til alle danskere og en hovedvægt på enkle, klassiske designs, som de fleste vil finde attraktive. Der er dog også mulighed for mere specielle og eksklusive løsninger hos det populære køkkenfirma, hvor udvalget er imponerende stort. Leder du efter et køkken på tilbud, kan du altid på HTH’s hjemmeside se en oversigt over billige udstillingskøkkener til salg.

Læs også: