HVAD BRUGER MAN VINDPAP TIL?

Vindpap er et materiale, der bruges til at dække af for vinden. Sammen med isoleringsmateriale bruges det i gulve, vægge og tag, både i huse og småbygninger som cykelskure, redskabsskure, garager, haveskure og legehuse. 

Vindpap fås i forskellige kvaliteter og prisklasser alt efter, hvor det skal bruges. Skal vindpappet bruges i forbindelse med isolering af huset, skal der bruges en bedre kvalitet, end du nødvendigvis behøver bruge, hvis det blot er redskabsskuret eller en anden mindre bygning i haven, der skal isoleres.

Vindpap og isolering

Vindpap kaldes også vindspærre, som du kan læse her, fordi det netop er det, materialet kan, nemlig spærre af for vinden. Det bruges sammen med et isoleringsmateriale, hvor isoleringsmaterialet isolerer, mens vindpappet spærrer af for vinden, så den kolde vind ikke kan trænge ind i isoleringsmaterialet og dermed reducere isoleringsevnen. Til sammen giver de to materialer en god og isolerende effekt, der holder både kulden og vinden ude.

Vindpap til hus og have

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at huset skal isoleres og isoleres godt. Det kræver loven også. Men det er derimod op til dig selv, om du vil isolere dit cykelskur, din garage eller andre småbygninger hjemme på matriklen.

Vælger du at isolere, kan du til gengæld bruge dine småbygninger til flere formål, fordi du så har bedre mulighed for at holde dem frostfri. Og det giver mulighed for at bruge dem til andet og mere end blot cykler og haveredskaber.

Hent selv eller få leveret

Vindpap sælges i ruller, typisk i størrelsen 1 x 20 meter. Skal du bruge meget vindpap og andet materiale til bygning eller ombygning af huset, vil du som oftest kunne få det leveret lige til døren af dit lokale byggemarked. Det er en fordel, hvis du er i gang med et større projekt hjemme i huset og haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.