Indretning

Sådan indretter du dig bedre

Er du træt af den måde dit hjem ser ud på? Det er vigtigt at føle sig godt tilpas i sit hjem, da det ganske enkelt danner rammen for livet. Hvis man ikke føler sig tilpas i sine omgivelser når man vågner, og når man går i seng, er det svært at slappe af.

Man behøver ikke være tilhænger af Feng shui for at gå op i, hvordan placeringen af møbler m.m. kan give mere ro og bedre energi. Det er nemlig helt logisk, at hvis øjet kan lide hvad det ser, kommer der automatisk mere ro på i hjernen, da det er positive impulser, der sendes rundt.

Vi kommer i denne artikel med forskellige gode råd og ideer til, hvordan du uden det helt store indkøb kan få dit hjem til at shine. Vi håber, det vil give dig inspiration til at skabe de bedste rammer om dit liv.

Implementer masser af grønne planter

Du ved nok godt, at planter i indretningen er et kæmpe hit, og har været det i nogle år efterhånden. Denne trend er dog kommet for at blive. Og udover at det ser vandvittig flot og elegant ud med grønne planter i indretningen, så sørger mange planter også for at ilte luften, og det giver et mere behageligt indeklima. Desuden kan dét at følge med i planternes liv give meget mere, end man lige går og tror.

Lav en arbejdsplads et inspirerende sted

Vores arbejdsliv udvikler sig meget i disse år, og flere og flere af os har behov for at kunne arbejde hjemmefra – enten deltid eller fuldtid. Det giver en fantastisk fleksibilitet at kunne lægge sine arbejdstimer, når man vil, og det kan også give ekstra meget tid sammen med sine børn, så man kan vælge at være sammen med dem og så arbejde, når de er lagt i seng.

Lige meget hvad, så er det vigtigt at arbejdspladsen ikke bliver lavet et sted i huset, hvor der er meget uinspirerende. Du indretter dig bedre, hvis arbejdspladsen bliver placeret centralt i hjemmet, og gerne et sted hvor der sker meget, når der ikke arbejdes. Det giver energi og så skaber det ro i hjemmet med en arbejdsplads, som samtidig også er enormt smuk med en stol og et flot bord.