Marmor bordplader

Marmor er et porøst materiale

Marmor er et porøst materiale, og kræver derfor noget mere vedligeholdelse end f.eks. granit. Marmor bordplader bliver let ridsede, og uden hyppig pleje er de ikke særligt modstandsdygtige overfor snavs og spildte væsker, hvilket bør være med i overvejelserne, inden man beslutter sig for en marmorplade. Bordplader af marmor er meget populære i badeværelser på grund af deres meget smukke overflader, som er dannet gennem millioner af år.

Daglig rengøring af marmor bordplader

Til den almindelige daglige rengøring, anvendes en blød klud opvredet i lunkent vand. Brug aldrig skuresvamp, skurepulver eller rengøringsmidler der indeholder slibemidler, da det vil ridse bordpladen. Kan rengøringen ikke klares med vand alene, kan der bruges en opløsning med sæbespåner eller brun sæbe. Marmor er en kalksten og tåler ikke syre, så f.eks. kalkfjerner må ikke bruges, da det vil ødelægge bordpladens overflade. Marmor tåler varme, men sæt aldrig gryder direkte fra komfuret på en marmorplade, da det vil trække fedtet op af pladen, og efterlade en plet. I værste fald kan varmepåvirkningen få pladen til at knække.

https://online-marketing-dk.blogspot.com

https://psykologiogterapi.blogspot.com

https://rap-musik-dk.blogspot.com

Almindelig vedligeholdelse af marmor bordplader

For at beskytte marmor bordpladen bedst muligt, er det vigtigt at mætte pladen. Det gøres med sæbespåner opløst i vand. Efter behandlingen skylles efter med rent vand. Bivoks kan også anvendes til atforsegle bordpladen. Voksen smøres på pladen, og der efterpoleres med en tør ufarvet klud.

Pletter på marmor bordplader

Som nævnt er marmor et porøst materiale, og generelt er det meget lettere at forebygge end at helbrede. Sørg derfor altid for at forsegle pladen med jævne mellemrum. Pletter fra syreholdige væsker, f.eks. spildt rødvin, kan være svære at fjerne på et marmorbord. Der findes forskellige stenrensemidler i handlen som kan anvendes. Marmorpladen skal forsegles, som forklaret herover, efter behandling med stenrens. Et gammelt husgeråd går ud p, at drysse lidt bagepulver på pletten og gnide med en fugtig klud, også her skal pladen efterfølgende forsegles med f.eks. voks.

Hjælp til indretning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.