NATUR OG KOBBER I KØKKENET

Træ, porcelæn og kobber er nok de mest fremherskende tendenser i boligindretningen anno 2014. Og der er heldigvis god mulighed for at bringe tendenserne i spil i dit eget køkken, hvor vi nedenfor præsenterer nogle af de bedste nye produkter i tidens foretrukne materialer.

OEO-serien

Danske OEO har præsenteret en ny spændende serie af kander i messing og kobber. Det varme metal og de enkle linjer rammer rent i tiden trend og serien indeholder også bakker og æsker med trælåg i forskellige sorter – så bliver det næsten ikke mere 2014.

Tom Dixon isspand

Super cool isspand der kombinerer tendenserne tonet glas og kobber i en gennemført elegant isspand, der er perfekt til de varme sommerafteners kølige drinks.

Ihada-bestik

Dette lette og fine bestik er japansk – men passer også godt i den skandinaviske designtradition. Bestikket er fremstillet i bronze med forsølvede hoveder og er let, elegant og minimalistisk.

Broste bakkesæt

Super fint og enkelt sæt med en stor og to små bakker fra Broste. Rammer så fint tidens tendens med kombination af enkelt design og naturmaterialer.

Bloomingville træfad

Super råt og en fin, unik måde at bringe naturen ind i din boligindretning. Dette serveringsbræt eller træfad er perfekt til f.eks. at servere ost eller tapas på.

Cheese

Skærebræt i marmor fra House Doctor. Et fint og enkelt produkt, der vil passe i de fleste køkkener og for en relativt begrænset pris kan bringe sæsonens it-materiale ind i dit hjem.

Morter

Notre Dames marmor-morter er tung og eksklusiv og er perfekt som marmordetalje på dit køkkenbord. Det mørke marmor er en fin kontrast til de hvide, danske køkkener.

Marble Wall clock

Dette vægur fra Menu passer godt i køkkenet eller et andet af hjemmets rum – elegant, klassisk og alligevel umiskendeligt 2014. Så flot!

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.