nybyggeri

nybyggeri

Her på siden vil du kunne finde nyheder og information om nybyggeri og bolig (nybyggeri)

nybyggeri – Formålet er at give kommende bygherrer overblik over mulighederne, og ikke mindst give mulighed for at der kan deles erfaringer mellem brugerne af hjemmesiden.

At bygge nyt hus er nok en af de største og dyreste investeringer, som man laver i sit liv. Derfor er det også vigtigt, at man dels tager de rigtige beslutninger, og ikke går på kompromis med sine ønsker. Er huset først opført er det svært at lave om efterfølgende.

Fordelen ved at bygge sit eget hus, er at man jo kan få det lige som man vil – Indenfor ens økonomis rammer. Hvis man overtager et “gammelt” hus, er der jo altid noget der skal laves, noget der er blevet lidt slidt, eller noget som man bare er irriteret over. Hvis man er omhyggelig med processen med at bygge sit hus, er man fri for alt dette.

Dog er det ofte dyrere at bygge selv, især hvis man ikke ser sig for, og sørger for at hente priser hos flere forskellige byggefirmaer. Der er også meget forskel på prisen, hvis man selv kan gøre en del af arbejdet – Eller det hele. Så kan man virkelig få et billigt hus, men til gengæld er der nok ikke så mange fridage de kommende år.

Vælg fryseskabet

fryseskabet

Slip for bøvlet og skift din kummefryser ud med et fryseskab

Har man en gammel kummefryser stående i sit hjem, så går man glip af en masse af de funktioner, som moderne frysere har. Desuden er der stor sandsynlighed for, at man bruger en masse unødig strøm, for hårde hvidevarer som frysere er nemlig en af de helt store energislugere i hjemmet, og derfor vil man selvfølgelig gerne have de mest effektive maskiner muligt.
Du holder sikkert fast i din gamle fryser, fordi den klarer jobbet fint. Den fryser de ting, du putter ned i den, og så tænker du ikke så meget mere over det. Det er godt nok lidt træls, når du skal afrime den efter nogle måneder, men sådan er det jo, og det kan du ikke gøre noget ved. Det kan også være, at du er træt af, at du skal bruge flere minutter på at finde lige præcis det, du leder efter. I så fald kan det være en rigtig god idé at begynde at lede efter noget nyt.

Nemmere at finde frostvarer

For det første skal du overveje, om en kummefryser virkelig er det, der er den bedste løsning for dig. Der har været en gang, hvor der ikke rigtig var andre alternativer, men det er der nu, nemlig fryseskabe. Et fryseskab er egentlig bare en almindelig fryser, men i formatet af et køleskab. Det ligner et køleskab på ydersiden, og fordi det har samme system, så er det langt nemmere at finde sine frostvarer i fryseskabe, end det er i kummefrysere. Står du tit og bander, fordi du ikke kan finde de ting, du leder efter, så ville det være en god idé at kigge på nogle forskellige modeller.

Man kan få fryseskabe lige fra 1500 kr. helt op til 16 000 kr., men det er selvfølgelig langt fra alle, der vælger de helt dyre modeller. Det, man skal kigge på, når man skal have sig et nyt fryseskab, er først og fremmest energimærkningen. Et energimærke på minimum A+ er at foretrække, fordi det betyder, at apparatet ikke bruger ret meget strøm, og det betyder en mindre belastning på din pengepung, og en mindre belastning for miljøet. Jo flere plusser, jo mindre strøm bruger fryseren.
Noget andet, man skal være på udkig efter, er nogle forskellige funktioner i skabet. Nogle fryseskabe har et såkaldt Nofrost system, som betyder, at du ikke selv behøver at afrime din fryser – det gør den selv.

Kapaciteten skal være større end i en kummefryser

Kapaciteten af fryseskabet er noget, som du også skal overveje. Det er dumt at købe et for lille skab, fordi det åbenlyst betyder, at du ikke har plads til de ting, du har brug for, men det er også dumt at købe et for stort skab, da du så spilder en masse af fryserens køleevne, og dermed en masse strøm. Du kan regne med, at du skal bruge et fryseskab, hvor kapaciteten er ca. det dobbelt af din kummefryser. Dette er fordi skuffesystemet optager noget plads, og det betyder, at den egentlig kapacitet er lidt mindre. Man skal dog huske på, at fordi alle ens frostvarer er let tilgængelige, glemmer man ikke mange af de ting, der ligger i fryseren, og derfor gør det ikke så meget, at der ikke er lige så meget plads i fryseskabet.

Som hovedregel, så får du flere funktioner, jo flere penge du bruger. I videoen fra YouTube er der vist, hvordan der er en masse små LED-pærer inde i fryseskabet, som betyder, at uanset hvor man kigger i skabet, så har man lys – og fordi det er LED-pærer, så holder de i lige så lang tid som man har fryseren, så man slipper for at skulle skifte pærer i dette.

Bud på et fryseskab

Et fornuftigt bud på et fryseskab er det Nofrost. Det har NoFrost, så du slipper for at afrime det, og så har det elektronisk betjening, som gør det meget lettere at sørge for, at temperaturen er den rette. Dette forhindrer dine madvarer i at blive for gamle for hurtigt, og det giver et mere effektivt fryseskab. Desuden er det energimærket med A++, fordi det kun bruger 242 kWh om året. Gamle frysere kan bruge helt op til 1000 kWh om året, så hvis du har en oldgammel model stående derhjemme, så er der mange penge at spare – også selvom du skal bruge nogle tusinde kroner på at købe en ny fryser.

Kig dig omkring, se på nogle forskellige fryseskabe, og vælg det, der passer bedst til dine behov. Under alle omstændigheder er fryseskabe langt mere komfortable at bruge end kummefrysere er, så selvom de koster lidt mere, så er det helt klart det værd.

Hvad er termisk masse?

Hvad er termisk masse?

Hvad er termisk masse?

Hvad er termisk masse? – Termisk masse er et udtryk, der bruges om tunge materialer(med høj densitet og høj specifik varmekapacitet). De har en stabiliserende effekt på temperaturen da de er i stand til at optage store mængder varme fra omgivelserne og afgive dem igen senere. Det betegnes derfor også nogle gange som et varmebatteri. Effekten kender de fleste fra forskellen på en terrasse af sten og træ. Stenterrassen er lang tid om at blive varm og holder længe på varmen, hvorimod en træterrasse både hurtigt bliver varm og kold igen.

I praksis bruges denne effekt i forbindelse med passiv solvarme, finske masseovne og passiv køling i varme klimaer. I masseovne og huse som opvarmes passivt af solen forlænges varmeeffekten da de tunge materialer optager varme mens ovnen er tændt eller solen skinner og afgiver den langsomt længe efter at ilden er gået ud eller solen er gået ned. Og mange har sikkert oplevet at være på ferie i et varmt klima og træde ind i en massiv bygning(f.eks. en stor stenkirke), hvor der er væsentligt køligere end udenfor. Det er den samme effekt, her er massen bare så stor i at den ikke bliver rigtigt varm.

Hvis man sætter sig for at bygge et lavenergihus skal man være opmærksom på risikoen for overophedning, specielt hvis man forsøger at udnytte solens varme til passiv opvarmning. Man kan dog nærmest eliminere risikoen for overophedning ved at benytte tunge byggematerialer(f.eks. beton, sten, jord eller vand) som varmebatteri og sørge for skygge i forhold til sommersolen.

I varme klimaer kan man næsten ikke få for meget termisk masse og earthships er f.eks. designet med store mængder, men i Danmark er sagen dog en anden. Med vores kolde og mørke vintre er opvarmning den største udfordring og køling er stort set ikke aktuelt i et veldesignet hus. Ved overdreven brug kan man risikere at få et hus, som både tager lang tid og kræver mere energi at opvarme. Selvfølgelig holder det også bedre på varmen, men hvis man f.eks. i forbindelse med en rejse har haft varmen slukket et stykke tid hjælper det ikke meget.

Termisk masse i byggematerialer

Materiale Specifik varmekapacitet kJ/(kg·K)* Densitet kg/m³ Volumetrisk varmekapacitet kJ/(m³·K)**
Vand 4,181 1000 4181
Stampet jord 1,260 1540 1940
Beton 0,750 2400 1800
Mursten 0,900 1920 1728
Jord 1,260 1250 1575
Træ 1,200 – 2,300 290 – 900 400 – 1800

* Specific varmekapacitet er mængden af energi(kJ) der skal til at øge temperaturen med 1 grad i et kilo af materialet.
** Volumetrisk varmekapacitet er hvor meget energi(kJ) der skal til at øge temperaturen 1 grad i en kubik meter af materialet og dermed et godt mål for termisk masse.

Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning

Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning

Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning

Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning – Solens varme kan dække en væsentlig del af boligens varmebehov(selv i et land som Danmark), men det kræver at man tager højde for det allerede i designfasen.

Passiv solvarme er kendetegnet ved at udnytte solens energi uden brug af bevægelige dele(i modsætning til f.eks. solceller og solfangere). Det fungerer kort fortalt ved at varme fra solen opsamles gennem sydvendte vinduer og overskydende varme lagres i materialer med høj termisk masse. Når solen ikke længere skinner afgives den opsamlede varme til omgivelserne og hjælper på den måde med at holde temperaturen på et konstant og behageligt niveau.

Solopvarmning på årlig eller daglig basis

Der er to overordnede tilgange til solopvarmning og den fundamentale forskel ligger i længden på opvarmnings- og nedkølingsfaserne. Den mindst kendte er ‘passiv årlig varme lagring’, hvor man opsamler varme om sommeren og udnytter den lagrede varme om vinteren. Det kræver selvfølgelig et kæmpe varmelager at kunne opsamle og lagre tilstrækkeligt med varme i løbet af sommeren til at holde huset varmt hele vinteren. Det gør at designet afviger væsentligt fra traditionelt byggeri og jeg tror desværre at det er svært at bygge sådan et hus inden for rammerne af det danske byggereglement, men det er ikke utænkeligt at man kan få dispensations på forsøgsordning. Du kan læse mere om teknikken her eller ved at søge på ‘PAHS passive annual heat storage’. En anden interessant teknik til at udnytte passiv solenergi går under navnet AGS eller ‘annualized geo-solar’ og den kan du læse om her.

Den mere traditionelle tilgang er at opsamle energi fra solen i løbet af dagen og afgive den om natten. Og i modsætning til årlig lagring kan det inddrages i designet uden at afvige væsentligt fra traditionelt boligbyggeri.

Earthships og lignende bygninger ligger et sted derimellem og kan typisk holde på varmen i nogle dage uden at solen skinner.

Hvordan man designer et hus til at blive opvarmet med gratis varme fra solen

På den nordlige halvkugle står solen op i øst, går ned i vest og følger en sydlig bane mellem de to verdenshjørner. Det vil sige at solen står i stik syd kl. 12.00 og at vi får mest varme fra syd, mindst fra nord og at mængden af varme aftager væsentligt hvis man afviger mere end 15-20 grader fra syd. Så hvis man vil udnytte varmen fra solen er det derfor vigtigt at der er forholdsvis frit mod syd. Det siger sig selv at det ikke er muligt at udnytte solens energi, hvis hvis huset ligger i skygge.

For at udnytte solens stråler maksimalt er husets placeringen og valget af vinduer vigtigt. Man udnytter bedst solens varme ved at husets langside er vendt direkte mod syd, men da man typisk har mest brug for varmen om morgenen, efter en lang nat uden sol, kan det i praksis ofte svare sig at vende huset en smule mod øst (5-15 grader). Ved at installere store vinduesarealer mod syd kan man maksimere solindfaldet og med mindre vinduesarealer mod nord kan man minimere varmetabet den vej.

Termisk masse bruges som sagt til både at lagre og afgive solens energi og fungerer dermed som en slags varmebatteri. En god måde at inkludere termisk masse i en bygning er at bruge tunge materialer(f.eks. beton eller jord) i gulv og vægge. Et korrekt dimensioneret varmebatteriet er med til at opsamle overskydende varme og minimere risikoen for overophedning af bygningen, men det er i selv sig ikke nok. Så derfor bør man allerede i designfasen sørge for at minimere solindfaldet om sommeren og maksimere det om vinteren. Det forholder det sig heldigvis således at solen står væsentligt højere på himlen om sommeren og lavere på himlen om vinteren. Det betyder at man kan opnå den ønskede effekt ved at bruge vertikale vinduer og en smule overhæng. En anden strategi er at placere træer som mister bladene om vinteren syd for huset, så det skygger for solen om sommeren med sine blade og slipper lyset/varmen ind om vinteren når bladene falder af.

Der er mange faktorer at tage hensyn til når man skal designe et hus til at udnytte solens gratis varme og derfor er det en god idé at se hvordan solen bevæger sig på grunden i løbet af døgnet og året inden man begynder at bygge sit hus. Derudover er det en god idé både bruge sin sunde fornuft og et computer program, som kan beregne om huset er korrekt dimensioneret i forhold til f.eks. at undgå overophedning.

Fakta om solenergi i Danmark

Solen står højest på himlen den 21. juni kl. 12.00 og lavest på himlen den 21. december. Hvor højt solen står på himlen et specifikt sted er afhængigt af længde- og breddegraden. Og hvis du vil vide præcis hvor højt solen står på din grund kan du finde længde og breddegraden ved at højreklikke hvor du bor på Google maps og vælge ‘hvad er der her?’. Så vises koordinaterne i søgefeltet. Derefter kan du indtaste dem i en sol azimut beregner som denne. Men da Danmark ikke strækker sig over så mange bredde- og længdegrader kan du også bare regne med at solen er 57 grader over horisonten om sommeren og 11 grader over horisonten om vinteren.

I det danske klima er det ikke oplagt at bygge et hus, som bliver opvarmet 100% ved hjælp af passiv solvarme. Derfor er det en god idé at have et backup varmesystem til når der er overskyet et par uger i træk om vinteren. Ved at kombinere det med systemet til opvarmning af varmt vand, kan der være penge at spare.

For at få mest mulig nytte af solens varme kræver det danske klima minimering af varmetab gennem god isolering og lufttæt design. Det stiller til gengæld krav om ventilation for at opretholde et godt indeklima og for ikke ventilere al varme ud er det en god idé at investere i et ventilationssystem med varmeveksler, som udnytter varmen i udsugningsluften til at opvarme indblæsningsluften.

Konkrete beregninger laves ved først at beregne varmetabet fra bygningen og ventilationen og derefter beregne varmetilførslen fra solen, hvor der tages højde for skygge. I praksis er det nemmest at udføre den slags beregninger ved hjælp af software udviklet til det formål f.eks. PHPP 2007.

Fordele og ulemper ved passiv solvarme

  • gratis opvarmning af huset
  • kræver forholdsvis små justeringer i forhold til traditionelt byggeri
  • opvarmning fra en bæredygtig og vedvarende kilde
  • vedligeholdelsesfrit efter installation
  • risiko for overophedning
  • designmæssige begrænsninger

Historiske lektioner om udnyttelse af solens varme

Historisk har man forsøgt en del forskellige ting for at udnytte solens varme og nogle eksperimenter er gået godt, mens andre er gået mindre godt. Her er en kort gennemgang af nogle af de forsøg og hvad man har lært i processen.

Et af de tidlige eksperimenter med at udnytte solens varme blev opfundet af franskmanden Felix Trombe og kaldes for Trombe væge eller solvæge. De fungerede ved at have et sydvendt vindue og en stor mørk væg med lufthuler i toppen og bunden. Når solen skinner på væggen bliver den varmet op og luften mellem vinduet og væggen stiger opad og skaber dermed cirkulation gennem lufthullerne og varmer på den måde rummet bag væggen op. Det første problem viste sig at være at processen virkede modsat om natten når der var koldt uden for vinduet. Det kan dog klares ved at sætte et par klapper for lufthullerne, som kun tillader luften at strømme den ene vej. Den anden ulempe er at systemet kræver en stor mørk væg foran de sydvendte vinduer som blokerer adgangen for dagslys til rummet.

Læs mere om hjemmet og indretning her

For at løse problemerne fra Trombe væggen har man senere forsøgt at lave luftkanaler i gulve med stor termisk masse. På den måde kan de opsamle solens energi når den skinner på dem og man får desuden naturlig cirkulation gennem gulvet(da den sydlige del af gulvet bliver varmere end den nordlige) og dermed en større overflade på den termiske masse, uden at forhindre sollyset i at komme ind i rummet. Ulempen ved den teknik er at du har luftkanaler under gulvet, som kan være svære at få adgang til og dermed er stort set umulige at rengøre. På længere sigt kan det påvirke kvaliteten af indelufte negativt og hvis der på et tidspunkt f.eks. er en mus som lægger sig til at dø der, bliver man nødt til at brække gulvet op for at få den fjernet.

Et mere kendt fænomen i Danmark er måske glastilbygninger på traditionelle huse. Problemet med dem er at de ofte har alt for meget glas og stort set ingen masse. Resultatet er at de kommer til at fungere som et drivhus der bliver meget varmt om sommeren og enten ikke kan bruges om vinteren eller koster en masse at holde varme.

Skrå vinduer er et af de mere vellykkede eksperimenter med passiv solenergi. Ved at vinkle de sydvendte vinduer så de står vinkelret på solens stråler, når de står lavest på himlen, minimerer man reflektionen i ruden og får dermed maksimal udnytte af solens varme når der er allermest brug for den. Den strategi er med fordel brugt i Earthships og her er et interessant link hvor det også er brugt. Ulempen ved skrå vinduer er at det er mere besværligt at installere og giver større risiko for vandskader. Effekten er desuden minimal i lande som Danmark, hvor solen står så lavt på himlen om vinterene.

For at opsummere kan passiv solvarme være et godt supplement til opvarmningen af dit hus, hvis du tager højde for det allerede i designfasen.

Strategier til at bygge gældfrit

Strategier til at bygge gældfrit

Strategier til at bygge gældfrit – At have et sted at bo er for de fleste i Danmark den største samlede udgift i deres liv. Uanset om du køber eller bor til leje veksler du i praksis adskillige års (hårdt?) arbejde til tag over hovedet. De fleste husejere finansierer deres huskøb ved at tage et lån med 30 års løbetid. Helt konkret betyder det at man betaler en markant merpris for huset gennem renter og renters rente, samt at man binder sig til at arbejde for banken eller realkreditinstituttet de næste 30 år. Hvis man derimod vælger at bygge gældfrit, kræver det en større arbejdsindsats til at starte med, men til gengæld vil man efterfølgende have stor frihed, da man ikke har et lån, som der skal afdrages på hver måned. I denne artikel vil jeg derfor komme med nogle konkrete strategier til, hvordan du kan blive den lykkelige ejer af et gældfrit hus, inspireret af bogen Mortgage Free! af Rob Roy.

Mangler i hjælp til indretning af boligen?

Strategi 1 – spar op:

At bygge et hus koster penge, så hvis man vil være husejer uden at opgive sin gældfrihed, må man spare op. Den ideelle situation er selvfølgelig at have penge nok til at betale grunden, materialerne til huset og ens leveomkostninger mens man bygger, men mindre kan også gøre det. Hvis man f.eks. har penge nok til at købe grunden kontant kan det give lavere faste udgifter og dermed mulighed for at spare op endnu hurtigere, men mere om det senere i artiklen. Nøglen til succes når man vil spare op er at nedsætte sine udgifter. Det er mere effektivt end at forsøge at tjene mere (bl.a. på grund af skatten) og det er ofte også nemmere. Ved at holde øje med hvad bruger sine penge på, kan man begynde at luge ud i de unødvendige udgifter og finde billigere alternativer til det man ikke kan undvære. At blive bevidst om hvad man bruger sine penge på og hvorfor kan være noget af en øjenåbner.

Strategi  2 – find et billigt sted at bygge:

Den største enkelte udgift i forbindelse med at bygge et hus er grunden. Så det kan godt svare sig, at se sig om efter en billig en af slagsen, uanset om det drejer sig om gældfrit byggeri eller ej. Jeg har allerede skrevet en artikel om hvordan du kan finde en billig byggegrund, så det vil jeg ikke gå mere i dybden med her.

Strategi 3 – midlertidig bolig:

Når man har fået købt den helt rigtige byggegrund har man mulighed for at eliminere en af de største poster i budgettet, nemlig huslejen. Ved at bygge eller anskaffe en midlertidig bolig, kan man flytte ud på grunden mens man bygger selve huset og på den måde spare huslejen før huset står klart. Hvis man vælger at bygge den midlertidige bolig, kan man passende benytte nogle af de samme teknikker, som man vil bruge til det endelige hus og på den måde få erfaring inden man skal i gang. Andre fordele ved at bygge en midlertidig bolig er at man opholder sig en del på grunden før man skal i gang med at bygge og har mere tid til at observere solens bevægelse på grunden, hvor vinden kommer fra og mange andre ting, som kan have indflydelse på hvor huset skal placeres og hvordan det skal bygges. Hvis man i stedet for at bygge den midlertidige bolig vælger at købe en skurvogn eller lignende, kan den sælges igen når huset står færdigt og med en smule renovation kan man måske ovenikøbet tjene lidt.

Strategi 4 – byg et billigt hus:

Når det kommer til selve huset er der rigtigt meget at spare på at bygge selv. Arbejdsløn til håndværkere og fortjeneste til entreprenøren udgør nemlig en stor del af den samlede pris på et nybygget hus. Når man vælger at bygge selv er det en god idé at designe et hus, som er småt og simpelt. Både af hensyn til prisen, men også hvis det skal være realistisk selv at udføre. En anden fordel ved selv at bygge er at man kan tilpasse planerne til at udnytte billige byggematerialer og teknikker, som måske ikke kan svare sig at bygge med for en entreprenør. Når man er i gang med planlægningen af sit drømmehus er det desuden vigtigt at tænke over alle de systemer der hører til et moderne hus. Der ikke meget idé i at være gældfri, hvis man til gengæld får en kæmpe varmeregning. Så man kan lige så godt designe huset til at få det meste ud af passiv solvarme og hvis man som os gerne vil have et nulenergihus, skal man også overveje en investering i solceller.

Disse strategier kan på overfladen virke simple, men hvis man benytter dem er det muligt at komme til at eje sit eget hus, uden at være bundet til at arbejde for banken det meste af sin arbejdsdygtige alder. Så går du og tænker på at bygge dit eget hus, kan jeg varmt anbefale bogen Mortgage Free!, som udover at gennemgå overstående strategier mere grundigt og komme med flere gode råd til hvordan du kan bygge gældfrit, både er godt og underholdende skrevet.

Investering i solceller er en god forretning

Investering i solceller er en god forretning

nulenergihus

Investering i solceller er en god forretning – I forbindelse med planlægningen af nulenergihus har jeg kigget lidt på om en investering i solceller kan svare sig for mine forældre og jeg må sige at jeg er overrasket over hvor god en investering det er.

De har et årligt elforbrug på 5-6.000 kWh og dermed en elregning på ca. 12.000 kr. Ved at installere et 6 kW peak solcelleanlæg kan de ifølge denne solcelle performance beregner forvente et reelt output på omkring 5.200 kWh per år i Bagsværd.

Hvis man så går ind på elpristavlen kan man se at 1 kWh koster dem lige under 2,3 kr med Dong som leverandør og en fastprisaftale. I skrivende stund koster de 5.200 kWh dermed 11.904 kr. Og på denne side kan man få et gør-det-selv 6 kW peak anlæg til 91.000. Det betyder at disse solcellers tilbagebetalingstid er på under 8 år (91.000/11.904=7,6446 – lidt over 7 år og 7 måneder), selvom der i øjeblikket ikke er tilskud til solceller.

Der er en række andre fordele ved en solenergi investering

Der er en række andre fordele ved en solenergi investering. For det første falder de årlige faste udgifter med godt 12.000 fra dag et og udover at give mere råderum i den daglige økonomi resulterer det også i en værdistigning ved et eventuelt salg af huset på grund af de lavere faste udgifter. Så er man sikret mod prisstigninger på el i fremtiden og man får sin el fra en miljøvenlig og vedvarende energikilde. (Investering i solceller er en god forretning)

Det er desuden muligt at afskrive investeringen og dermed trække den fra i skat og med nettomåleordningen afregner man netto elforbruget en gang årligt og betaler kun for det man har brugt udover egen produktion og skulle man have en større produktion end forbruget får man penge for den ekstra strøm man har leveret til det offentlige net (dog kun nettoprisen, som er lidt under 60 øre).

Hvis man ser på det fra et investeringsmæssigt perspektiv ser det endnu bedre ud. Lad os sige at mine forældre tilfældigvis har 91.000, som de gerne vil investere. Så kan de få et aftaleindlån i en bank på et par procent, stort set uden risiko. En anden mulighed er at investere i obligationer og her kan de få lidt mere, stadig med en begrænset risiko.

Alternativt kan de investere i aktier

Alternativt kan de investere i aktier, hvor man på den lange bane indtil videre har kunnet få en lidt bedre forrentning end obligationer, til gengæld med væsentligt større risiko. Hvis de istedet vælger ovenstående investering i solenergi ser det hele noget lysere ud. De vil få et garanteret årligt afkast på over 13% fra år et og hvis prisen på el skulle stige, stik imod alles forventninger… :o), vil afkastet også stige.

Afkastet er skattefrit da det er en besparelse og ikke en indtægt, man kan trække investeringen fra i skat og risikoen er minimal. En investering i solceller kan med andre ord vise sig at være den bedste investering du nogensinde får mulighed for at lave.

Læs mere om indretning af boligen her