Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning

Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning

Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning

Passiv solvarme – udnyt solens varme til gratis opvarmning – Solens varme kan dække en væsentlig del af boligens varmebehov(selv i et land som Danmark), men det kræver at man tager højde for det allerede i designfasen.

Passiv solvarme er kendetegnet ved at udnytte solens energi uden brug af bevægelige dele(i modsætning til f.eks. solceller og solfangere). Det fungerer kort fortalt ved at varme fra solen opsamles gennem sydvendte vinduer og overskydende varme lagres i materialer med høj termisk masse. Når solen ikke længere skinner afgives den opsamlede varme til omgivelserne og hjælper på den måde med at holde temperaturen på et konstant og behageligt niveau.

Solopvarmning på årlig eller daglig basis

Der er to overordnede tilgange til solopvarmning og den fundamentale forskel ligger i længden på opvarmnings- og nedkølingsfaserne. Den mindst kendte er ‘passiv årlig varme lagring’, hvor man opsamler varme om sommeren og udnytter den lagrede varme om vinteren. Det kræver selvfølgelig et kæmpe varmelager at kunne opsamle og lagre tilstrækkeligt med varme i løbet af sommeren til at holde huset varmt hele vinteren. Det gør at designet afviger væsentligt fra traditionelt byggeri og jeg tror desværre at det er svært at bygge sådan et hus inden for rammerne af det danske byggereglement, men det er ikke utænkeligt at man kan få dispensations på forsøgsordning. Du kan læse mere om teknikken her eller ved at søge på ‘PAHS passive annual heat storage’. En anden interessant teknik til at udnytte passiv solenergi går under navnet AGS eller ‘annualized geo-solar’ og den kan du læse om her.

Den mere traditionelle tilgang er at opsamle energi fra solen i løbet af dagen og afgive den om natten. Og i modsætning til årlig lagring kan det inddrages i designet uden at afvige væsentligt fra traditionelt boligbyggeri.

Earthships og lignende bygninger ligger et sted derimellem og kan typisk holde på varmen i nogle dage uden at solen skinner.

Hvordan man designer et hus til at blive opvarmet med gratis varme fra solen

På den nordlige halvkugle står solen op i øst, går ned i vest og følger en sydlig bane mellem de to verdenshjørner. Det vil sige at solen står i stik syd kl. 12.00 og at vi får mest varme fra syd, mindst fra nord og at mængden af varme aftager væsentligt hvis man afviger mere end 15-20 grader fra syd. Så hvis man vil udnytte varmen fra solen er det derfor vigtigt at der er forholdsvis frit mod syd. Det siger sig selv at det ikke er muligt at udnytte solens energi, hvis hvis huset ligger i skygge.

For at udnytte solens stråler maksimalt er husets placeringen og valget af vinduer vigtigt. Man udnytter bedst solens varme ved at husets langside er vendt direkte mod syd, men da man typisk har mest brug for varmen om morgenen, efter en lang nat uden sol, kan det i praksis ofte svare sig at vende huset en smule mod øst (5-15 grader). Ved at installere store vinduesarealer mod syd kan man maksimere solindfaldet og med mindre vinduesarealer mod nord kan man minimere varmetabet den vej.

Termisk masse bruges som sagt til både at lagre og afgive solens energi og fungerer dermed som en slags varmebatteri. En god måde at inkludere termisk masse i en bygning er at bruge tunge materialer(f.eks. beton eller jord) i gulv og vægge. Et korrekt dimensioneret varmebatteriet er med til at opsamle overskydende varme og minimere risikoen for overophedning af bygningen, men det er i selv sig ikke nok. Så derfor bør man allerede i designfasen sørge for at minimere solindfaldet om sommeren og maksimere det om vinteren. Det forholder det sig heldigvis således at solen står væsentligt højere på himlen om sommeren og lavere på himlen om vinteren. Det betyder at man kan opnå den ønskede effekt ved at bruge vertikale vinduer og en smule overhæng. En anden strategi er at placere træer som mister bladene om vinteren syd for huset, så det skygger for solen om sommeren med sine blade og slipper lyset/varmen ind om vinteren når bladene falder af.

Der er mange faktorer at tage hensyn til når man skal designe et hus til at udnytte solens gratis varme og derfor er det en god idé at se hvordan solen bevæger sig på grunden i løbet af døgnet og året inden man begynder at bygge sit hus. Derudover er det en god idé både bruge sin sunde fornuft og et computer program, som kan beregne om huset er korrekt dimensioneret i forhold til f.eks. at undgå overophedning.

Fakta om solenergi i Danmark

Solen står højest på himlen den 21. juni kl. 12.00 og lavest på himlen den 21. december. Hvor højt solen står på himlen et specifikt sted er afhængigt af længde- og breddegraden. Og hvis du vil vide præcis hvor højt solen står på din grund kan du finde længde og breddegraden ved at højreklikke hvor du bor på Google maps og vælge ‘hvad er der her?’. Så vises koordinaterne i søgefeltet. Derefter kan du indtaste dem i en sol azimut beregner som denne. Men da Danmark ikke strækker sig over så mange bredde- og længdegrader kan du også bare regne med at solen er 57 grader over horisonten om sommeren og 11 grader over horisonten om vinteren.

I det danske klima er det ikke oplagt at bygge et hus, som bliver opvarmet 100% ved hjælp af passiv solvarme. Derfor er det en god idé at have et backup varmesystem til når der er overskyet et par uger i træk om vinteren. Ved at kombinere det med systemet til opvarmning af varmt vand, kan der være penge at spare.

For at få mest mulig nytte af solens varme kræver det danske klima minimering af varmetab gennem god isolering og lufttæt design. Det stiller til gengæld krav om ventilation for at opretholde et godt indeklima og for ikke ventilere al varme ud er det en god idé at investere i et ventilationssystem med varmeveksler, som udnytter varmen i udsugningsluften til at opvarme indblæsningsluften.

Konkrete beregninger laves ved først at beregne varmetabet fra bygningen og ventilationen og derefter beregne varmetilførslen fra solen, hvor der tages højde for skygge. I praksis er det nemmest at udføre den slags beregninger ved hjælp af software udviklet til det formål f.eks. PHPP 2007.

Fordele og ulemper ved passiv solvarme

  • gratis opvarmning af huset
  • kræver forholdsvis små justeringer i forhold til traditionelt byggeri
  • opvarmning fra en bæredygtig og vedvarende kilde
  • vedligeholdelsesfrit efter installation
  • risiko for overophedning
  • designmæssige begrænsninger

Historiske lektioner om udnyttelse af solens varme

Historisk har man forsøgt en del forskellige ting for at udnytte solens varme og nogle eksperimenter er gået godt, mens andre er gået mindre godt. Her er en kort gennemgang af nogle af de forsøg og hvad man har lært i processen.

Et af de tidlige eksperimenter med at udnytte solens varme blev opfundet af franskmanden Felix Trombe og kaldes for Trombe væge eller solvæge. De fungerede ved at have et sydvendt vindue og en stor mørk væg med lufthuler i toppen og bunden. Når solen skinner på væggen bliver den varmet op og luften mellem vinduet og væggen stiger opad og skaber dermed cirkulation gennem lufthullerne og varmer på den måde rummet bag væggen op. Det første problem viste sig at være at processen virkede modsat om natten når der var koldt uden for vinduet. Det kan dog klares ved at sætte et par klapper for lufthullerne, som kun tillader luften at strømme den ene vej. Den anden ulempe er at systemet kræver en stor mørk væg foran de sydvendte vinduer som blokerer adgangen for dagslys til rummet.

Læs mere om hjemmet og indretning her

For at løse problemerne fra Trombe væggen har man senere forsøgt at lave luftkanaler i gulve med stor termisk masse. På den måde kan de opsamle solens energi når den skinner på dem og man får desuden naturlig cirkulation gennem gulvet(da den sydlige del af gulvet bliver varmere end den nordlige) og dermed en større overflade på den termiske masse, uden at forhindre sollyset i at komme ind i rummet. Ulempen ved den teknik er at du har luftkanaler under gulvet, som kan være svære at få adgang til og dermed er stort set umulige at rengøre. På længere sigt kan det påvirke kvaliteten af indelufte negativt og hvis der på et tidspunkt f.eks. er en mus som lægger sig til at dø der, bliver man nødt til at brække gulvet op for at få den fjernet.

Et mere kendt fænomen i Danmark er måske glastilbygninger på traditionelle huse. Problemet med dem er at de ofte har alt for meget glas og stort set ingen masse. Resultatet er at de kommer til at fungere som et drivhus der bliver meget varmt om sommeren og enten ikke kan bruges om vinteren eller koster en masse at holde varme.

Skrå vinduer er et af de mere vellykkede eksperimenter med passiv solenergi. Ved at vinkle de sydvendte vinduer så de står vinkelret på solens stråler, når de står lavest på himlen, minimerer man reflektionen i ruden og får dermed maksimal udnytte af solens varme når der er allermest brug for den. Den strategi er med fordel brugt i Earthships og her er et interessant link hvor det også er brugt. Ulempen ved skrå vinduer er at det er mere besværligt at installere og giver større risiko for vandskader. Effekten er desuden minimal i lande som Danmark, hvor solen står så lavt på himlen om vinterene.

For at opsummere kan passiv solvarme være et godt supplement til opvarmningen af dit hus, hvis du tager højde for det allerede i designfasen.

Strategier til at bygge gældfrit

Strategier til at bygge gældfrit

Strategier til at bygge gældfrit – At have et sted at bo er for de fleste i Danmark den største samlede udgift i deres liv. Uanset om du køber eller bor til leje veksler du i praksis adskillige års (hårdt?) arbejde til tag over hovedet. De fleste husejere finansierer deres huskøb ved at tage et lån med 30 års løbetid. Helt konkret betyder det at man betaler en markant merpris for huset gennem renter og renters rente, samt at man binder sig til at arbejde for banken eller realkreditinstituttet de næste 30 år. Hvis man derimod vælger at bygge gældfrit, kræver det en større arbejdsindsats til at starte med, men til gengæld vil man efterfølgende have stor frihed, da man ikke har et lån, som der skal afdrages på hver måned. I denne artikel vil jeg derfor komme med nogle konkrete strategier til, hvordan du kan blive den lykkelige ejer af et gældfrit hus, inspireret af bogen Mortgage Free! af Rob Roy.

Mangler i hjælp til indretning af boligen?

Strategi 1 – spar op:

At bygge et hus koster penge, så hvis man vil være husejer uden at opgive sin gældfrihed, må man spare op. Den ideelle situation er selvfølgelig at have penge nok til at betale grunden, materialerne til huset og ens leveomkostninger mens man bygger, men mindre kan også gøre det. Hvis man f.eks. har penge nok til at købe grunden kontant kan det give lavere faste udgifter og dermed mulighed for at spare op endnu hurtigere, men mere om det senere i artiklen. Nøglen til succes når man vil spare op er at nedsætte sine udgifter. Det er mere effektivt end at forsøge at tjene mere (bl.a. på grund af skatten) og det er ofte også nemmere. Ved at holde øje med hvad bruger sine penge på, kan man begynde at luge ud i de unødvendige udgifter og finde billigere alternativer til det man ikke kan undvære. At blive bevidst om hvad man bruger sine penge på og hvorfor kan være noget af en øjenåbner.

Strategi  2 – find et billigt sted at bygge:

Den største enkelte udgift i forbindelse med at bygge et hus er grunden. Så det kan godt svare sig, at se sig om efter en billig en af slagsen, uanset om det drejer sig om gældfrit byggeri eller ej. Jeg har allerede skrevet en artikel om hvordan du kan finde en billig byggegrund, så det vil jeg ikke gå mere i dybden med her.

Strategi 3 – midlertidig bolig:

Når man har fået købt den helt rigtige byggegrund har man mulighed for at eliminere en af de største poster i budgettet, nemlig huslejen. Ved at bygge eller anskaffe en midlertidig bolig, kan man flytte ud på grunden mens man bygger selve huset og på den måde spare huslejen før huset står klart. Hvis man vælger at bygge den midlertidige bolig, kan man passende benytte nogle af de samme teknikker, som man vil bruge til det endelige hus og på den måde få erfaring inden man skal i gang. Andre fordele ved at bygge en midlertidig bolig er at man opholder sig en del på grunden før man skal i gang med at bygge og har mere tid til at observere solens bevægelse på grunden, hvor vinden kommer fra og mange andre ting, som kan have indflydelse på hvor huset skal placeres og hvordan det skal bygges. Hvis man i stedet for at bygge den midlertidige bolig vælger at købe en skurvogn eller lignende, kan den sælges igen når huset står færdigt og med en smule renovation kan man måske ovenikøbet tjene lidt.

Strategi 4 – byg et billigt hus:

Når det kommer til selve huset er der rigtigt meget at spare på at bygge selv. Arbejdsløn til håndværkere og fortjeneste til entreprenøren udgør nemlig en stor del af den samlede pris på et nybygget hus. Når man vælger at bygge selv er det en god idé at designe et hus, som er småt og simpelt. Både af hensyn til prisen, men også hvis det skal være realistisk selv at udføre. En anden fordel ved selv at bygge er at man kan tilpasse planerne til at udnytte billige byggematerialer og teknikker, som måske ikke kan svare sig at bygge med for en entreprenør. Når man er i gang med planlægningen af sit drømmehus er det desuden vigtigt at tænke over alle de systemer der hører til et moderne hus. Der ikke meget idé i at være gældfri, hvis man til gengæld får en kæmpe varmeregning. Så man kan lige så godt designe huset til at få det meste ud af passiv solvarme og hvis man som os gerne vil have et nulenergihus, skal man også overveje en investering i solceller.

Disse strategier kan på overfladen virke simple, men hvis man benytter dem er det muligt at komme til at eje sit eget hus, uden at være bundet til at arbejde for banken det meste af sin arbejdsdygtige alder. Så går du og tænker på at bygge dit eget hus, kan jeg varmt anbefale bogen Mortgage Free!, som udover at gennemgå overstående strategier mere grundigt og komme med flere gode råd til hvordan du kan bygge gældfrit, både er godt og underholdende skrevet.

Investering i solceller er en god forretning

Investering i solceller er en god forretning

nulenergihus

Investering i solceller er en god forretning – I forbindelse med planlægningen af nulenergihus har jeg kigget lidt på om en investering i solceller kan svare sig for mine forældre og jeg må sige at jeg er overrasket over hvor god en investering det er.

De har et årligt elforbrug på 5-6.000 kWh og dermed en elregning på ca. 12.000 kr. Ved at installere et 6 kW peak solcelleanlæg kan de ifølge denne solcelle performance beregner forvente et reelt output på omkring 5.200 kWh per år i Bagsværd.

Hvis man så går ind på elpristavlen kan man se at 1 kWh koster dem lige under 2,3 kr med Dong som leverandør og en fastprisaftale. I skrivende stund koster de 5.200 kWh dermed 11.904 kr. Og på denne side kan man få et gør-det-selv 6 kW peak anlæg til 91.000. Det betyder at disse solcellers tilbagebetalingstid er på under 8 år (91.000/11.904=7,6446 – lidt over 7 år og 7 måneder), selvom der i øjeblikket ikke er tilskud til solceller.

Der er en række andre fordele ved en solenergi investering

Der er en række andre fordele ved en solenergi investering. For det første falder de årlige faste udgifter med godt 12.000 fra dag et og udover at give mere råderum i den daglige økonomi resulterer det også i en værdistigning ved et eventuelt salg af huset på grund af de lavere faste udgifter. Så er man sikret mod prisstigninger på el i fremtiden og man får sin el fra en miljøvenlig og vedvarende energikilde. (Investering i solceller er en god forretning)

Det er desuden muligt at afskrive investeringen og dermed trække den fra i skat og med nettomåleordningen afregner man netto elforbruget en gang årligt og betaler kun for det man har brugt udover egen produktion og skulle man have en større produktion end forbruget får man penge for den ekstra strøm man har leveret til det offentlige net (dog kun nettoprisen, som er lidt under 60 øre).

Hvis man ser på det fra et investeringsmæssigt perspektiv ser det endnu bedre ud. Lad os sige at mine forældre tilfældigvis har 91.000, som de gerne vil investere. Så kan de få et aftaleindlån i en bank på et par procent, stort set uden risiko. En anden mulighed er at investere i obligationer og her kan de få lidt mere, stadig med en begrænset risiko.

Alternativt kan de investere i aktier

Alternativt kan de investere i aktier, hvor man på den lange bane indtil videre har kunnet få en lidt bedre forrentning end obligationer, til gengæld med væsentligt større risiko. Hvis de istedet vælger ovenstående investering i solenergi ser det hele noget lysere ud. De vil få et garanteret årligt afkast på over 13% fra år et og hvis prisen på el skulle stige, stik imod alles forventninger… :o), vil afkastet også stige.

Afkastet er skattefrit da det er en besparelse og ikke en indtægt, man kan trække investeringen fra i skat og risikoen er minimal. En investering i solceller kan med andre ord vise sig at være den bedste investering du nogensinde får mulighed for at lave.

Læs mere om indretning af boligen her