PEJSEBRÆNDET PYNTER

Brændet til pejsen eller brændeovnen pynter og hygger i haven, så der er absolut ingen grund til at gemme det væk, indtil det skal bruges. Lad det i stedet stå et synligt sted i et flot brændely og nyd at kigge på det.

Gamle faldefærdige haveskure pynter ingen steder. Men et flot haveskur, en smuk havepavillon og et fint brændely klæder alle haver og huse.

Lad brændelyet matche stilen

Har du pejs eller brændeovn, skal der en del brænde til. Ikke mindst, hvis du bruger brændeovnen som væsentlig varmekilde i huset.

I stedet for at gemme brændet væk kan du købe et flot brændely, så du kan nyde synet af det fine træ, indtil det skal bruges. Der er mange forskellige modeller at vælge imellem, så du kan sagtens finde et brændely i en stil, der passer til dit hus og din have.

De fleste brændely er ret åbne, så træet kan få luft nok – og så man samtidig kan nyde synet af det flotte brænde.

Frem for at lade brændelyet stå bagved huset eller garagen kan du jo også vælge at give det en fremtrædende plads, måske i et hjørne af terrassen eller som afskærmning mellem terrasse og have.

Træ eller metal, farve eller natur

Vælger du et brændely i trykimprægneret træ, kan du lade det stå, som det er. Men du kan også vælge at male det, så det matcher husets farver. Til et hvidt hus med sort tag, kan det for eksempel se flot ud med et sortmalet brændely. Et enkelt og stilrent brændely i metal vil også se flot ud til det hvide klassiske hus.

Er du mere til naturmaterialer, kan du vælge et brændely i træ og måske plante klatreplanter, der kan vokse op ad espalieret i siderne af brændelyet.

Med et plantely eller espalier i træ eller metal, der matcher brændelyet, kan du fuldende stilen i haven. Og måske skal dit brændely også matche dit nye udekøkken eller haveskuret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.