Sådan finder du et køkken på tilbud

Det er nemt at falde for køkkenfirmaernes slagtilbud

Det er nemt at falde for køkkenfirmaernes slagtilbud, når de tilbyder 20% rabat på alle køkkener, gratis montering eller har andre særtilbud, der umiddelbart kan spare dig for en masse penge. Men vær kritisk,  når køkkenfirmaerne faldbyder køkkener med rabat, og kig på den samlede pris’ størrelse snarere end rabattens størrelse. For mange køkkenfirmaer har altid de samme rabatter og tilbud til dig, og det betyder i praksis, at du bare lægger pengene et andet sted i løbet af købsprocessen. For indtjening skal køkkenfirmaerne jo have. Det betyder dog ikke, at man ikke kan gøre en god handel og finde et køkken på tilbud. Det kan man sagtens, man skal bare vide, hvad man skal gå efter.

Herunder følger et par gode tips, hvis du leder efter et nyt køkken på tilbud.

1. Lad dig ikke forblænde af særrabatter

Hvis du tager imod tilbuddet om gratis montering, siger du med god sandsynlighed, uden at vide det, nej tak til nogle andre rabatter. I sidste ende skal køkkenfirmaerne have en pris for deres køkken, som får det til at løbe rundt – og hvis de klipper en tå ét sted, kommer du sandsynligvis bare til at betale mere et andet.

2. Kig på totalprisen

Tippet her bygger oven på det oven for – lad dig ikke forblænde at særlige tilbud, men kig på totalprisen og på, hvad du synes, at du får for pengene. 40% rabat kan imponere de fleste, men i sidste ende er det jo prisen, som du betaler, der betyder noget. Og det er især vigtigt at holde sig for øje, hvis du skal sammenligne flere køkken tilbud, og er i tvivl om, hvilket du skal vælge. Lad være med at se på, om du har betalt fuld pris på det ene og fået rabatter på det andet. Kig på totalprisen og overvej, hvilken køkken der er mest pengene værd.

3. Prut om prisen

Der, hvor der i virkeligheden er mange penge at spare, når du skal have nyt køkken, er hvis du handler med køkkenkonsulenten. Hos langt de fleste køkkenfirmaer er der mulighed for at prutte om prisen og på den måde feks. få ekstraudstyr med til en lavere pris eller få andre services billigere. Bed om en prisliste, så du kan se, hvordan totalprisen udregnes, og så du ved, hvor stor en rabat du reelt får – den kan også synliggøre for dig, hvor der måske er basis for lidt god prutteri. Ofte er det muligt at barbere endda temmelig meget af prisen, så pak genertheden væk og find din indre kræmmer frem, hvis du vil have et godt tilbud på et nyt køkken.

4. Kig på udstillingskøkkener

Hvis du vil have et køkken, der for alvor er billigere end de andre modeller, skal du kigge i retning af udstillingsmodellerne. Her er der rigtig mange penge at spare, og de fleste udstillingsmodeller fås til langt under halv pris. Her er selvfølgelig den begrænsning, at køkkenet ikke nødvendigvis passer perfekt ind i det rum, som du har til det – og derfor kan der nemt komme ekstra tilpasninger, der betyder en merudgift. Alligevel er der ingen tvivl om, at udstillingsmodeller ofte er den billigste måde til et super fedt nyt køkken. Mange af de større køkkenfirmaer har en oversigt over deres aktuelle udstillingsmodeller til salg på deres hjemmeside.

5. Overvej at købe et nyt køkken – brugt

Det kan lyde bagvendt, men one mans trash – another mans treasure. Og det gælder i høj grad også, når det kommer til køkkener. Især hvis du er fiks på fingrene og selv kan sammensætte dit nye køkken, kan du spare enormt mange penge på at købe moduler, bordplade, vask, armaturer eller andre dele af dit nye køkken brugt på den blå avis. Nogle mennesker skifter køkken som vi andre skifter undertøj, og andre køber et hus, hvor de ikke bryder sig om køkkenet – selv om det måske er næsten nyt. Så du kan sagtens finde masser af lækre, nye og velholdte køkkener og køkkendele brugt på sider som Den Blå Avis.

Læs også:

2 kommentarer til “Sådan finder du et køkken på tilbud”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.