Stålbordplader består af en tynd stålplade på ca. 1,5 mm i tykkelsen
Stålbordplader består af en tynd stålplade på ca. 1,5 mm i tykkelsen, som er limet på en kerne af f.eks. spånplade. Stålbordplader bruges ofte på sygehuse, cafeteriaer, storkøkkener og lignende steder hvor der skal tages særlige hensyn til hygiejne, men har også fundet deres plads i mange almindelige køkkener. Stålbordplader er generelt meget nemme at rengøre og vedligeholde, og da stål er modstandsdygtigt over for de fleste væsker tåler pladen alle rengøringsmidler. Stål misfarves let af varme ting, så undgå at stille gryder og pander direkte på stålpladen. Stålplader leveres i forskellige standard mål, med og uden vask og med forskellige former for forkanter og bagkanter. Det er også muligt at få lavet plader på individuelle mål og tykkelser med forskellige vaske, udskæringer for kogeplader og huller til blandingsbatterier osv.
Daglig rengøring af stålbordplader
Den daglige rengøring foretages med en klud, opvredet i lunkent vand eller sæbevand. Efter afvaskningen er det vigtigt, at pladen poleres med en tør klud, da der ellers vil efterlades striber og kalkaflejringer på overfladen. Støv og fedtfingre ses tydeligt på en stålbordplade. Poléring med metalpolish eller imprægneringsolie lægger en beskyttende hinde på overfladen, som bevirker at pladen ikke er så modtagelig overfor fingre og snavs. Er man løbet tør for polish kan almindelig babyolie eller paraffinolie bruges til at polere pladen. Skuresvampe, skurepulver og andre rengøringsmidler der indeholder slibemiddel bør ikke bruges på en stålplade.
Almindelig vedligeholdelse af stålbordplader
Stålbordplader skal behandles med speciel imprægneringsolie som påføres med en blød klud. Gnid altid olien på i samme retning som pladen er børstet. Overskydende olie tørres af efter ca. 10 minutter. Kalkaflejringer kan fjernes med almindelig kalkfjerner, der gnides på pletterne.
https://sofaer-dk.blogspot.com
https://styrkeogstyrketraening.blogspot.com
https://sundhed-og-kost-dk.blogspot.com
Ridser i stålbordplader
Det kan ikke undgås, at stålbordplader bliver ridsede med tiden. Mindre ridser kan fjernes med en specialsvamp. Husk at slibe i samme retning som pladen er børstet. Ridser i en stålbordplade opfattes som patina, og sidestilles med træbordplader, der som bekendt ændrer farve med tiden.
Brug aldrig ståluld til at slibe pladen. Stålplader kan ikke ruste, men stålulden efterlader små partikler i overfladen, som kan udvikle sig til rustpletter
2 Replies to “Stålbordplader”