UDNYT PLADSEN

UDNYT PLADSEN I SKUNKEN MED EN SKUNKLEM

Er pladsen i huset trang, eller vil du bare gerne udnytte alle dine kvadratmeter, gælder det om at være opfindsom. Og i skunken er der måske nogle hidtil oversete muligheder for at skabe ekstra opbevaringsplads.

Bor du i et halvandetplanshus med skråvægge, er der et skunkrum mellem ydervæggen i rummet og husets tagkonstruktion. Skunkrummets størrelse afhænger af, hvor langt væggen er flyttet ud mod tagspærets spids. 

Ligger væggen langt ude mod spidsen, giver det meget ekstra gulvplads i rummet, men en lille skunk. Er væggen derimod trukket et godt stykke ind i rummet, bliver rummet lidt mindre, men skunken til gengæld noget større.

Adgang til skunken kræver en skunklem

Hvis du for alvor skal have glæde af skunken og de ekstra kvadratmeter, der ligger og venter der, skal du have en skunklem i væggen, så du kan komme ud i skunken. Har du planer om at udnytte pladsen i skunken fra alle rum, kræver det også en skunklem i alle rum.

Er skunken godt isoleret, kan du godt bruge pladsen til opbevaring af ting; ikke mindst de ting, der kan tåle de skiftende temperaturer. 

Udnyt pladsen i skunken med vægreoler

Du kan selvfølgelig også vælge at udnytte pladsen i skunken på en anden måde. I stedet for at lade skunkrummet være skjult, kan du lade det være en del af rummet. Når blot der er godt isoleret ud mod taget, kan det sagtens bruges som boligkvadratmeter. 

I skunken kan du så lave indbyggede vægreoler. Eller du kan lave vægreoler i noget af skunken og lade en anden del af skunken være skjult bag en skunklem. Er du en virkelig handyman, kan du også lave en seng, der står helt ud i skunken. 

Med den slags påfund og smarte løsninger udnytter du i hvert fald kvadratmetrene i huset optimalt. Og hvem kan ikke bruge mere opbevaringsplads til alle de ting, vi efterhånden får samlet sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.